Mit navn er Carolina

De sidste 20 år har været en rejse ind i den alternative verden med forskellige zoneterapeutiske uddannelser, herunder zoneterapi til gravide, børn og babyer, muskulær zoneterapi, viden om kost og ernæring, healing, krystaller og en voksende forståelse af føddernes magiske sprog, hvor krop og psyke bindes sammen. En rejse der på ingen måde er slut endnu.

At jeg skulle blive zoneterapeut og nu har arbejdet som sådan de sidste 19 år, var ikke lige det jeg havde set som ung og skulle finde min vej i livet. Jeg har altid være nysgerrig på det som var anderledes og ikke kunne forklares ud fra gængse metoder. Det var dog først efter mødet med hende jeg har valgt at kalde min jordiske engel Dinah, at jeg fik øjnene op for zoneterapien og den alternative verden. Det var i sommeren 1998.

Hendes ord og fortællinger om hendes arbejde som zoneterapuet og psykoterapeut gik rent ind i mit hjerte og med ét vidste jeg, med meget stor sikkerhed, hvad jeg skulle arbejde med resten af mit liv på. 

 

Min grunduddannelse til zoneterapuet tog jeg på FDZ-skolen i Odense.

Det har været og er stadig en fantastisk rejse jeg er på. Igennem årene er det blevet til forskellige kurser i zoneterapeutiske og healings teknikker som:

One Point zoneterapi v/Susanne Løfgren

Muskulær Zoneterapi v/Christian Slot

Seminarer med Hanne Marquardt – (zoneterapien moder i Europa)

Praxis Vertebralis v/Lone Sørensen

Fertilitet og Fødsler v/Gabriella Liisberg

Rundt om Hjertet, Rundt om Immunsystemet og Rundt om fordøjelsen hos Touchpoint

Praktisk psyko-neuro-endokrinologi, psyko-neuro-immunologi, psyko-neuro-fysiologi, homøopati samt mentale- og følelsesmæssige procesteknikker v/Arvin Larsen

Feet Diagnosis Course v/Nurit Luna Burstein Nevo

The Art of Reading Feet v/Moshe Kruchik

Kursus i Børneernæring v/Anette Gammelgaard

Kursus i ernæring v/Marianne Fjordgaard

Healingsuddannelse hos New Concept Center v/Jesper Cordt

Alt er energi

For mig er alt energi og alt er forbundet med hinanden. Den gamle kinesiske visdom med zoner på fødderne til at stimulere kroppens organer sammenholdt med meridianer, psyken og sjælen er min vej ind til den energi der stimulerer kroppens selvhelbredende kræfter. På fødderne er et komplet kort over kroppen, hvor de 4 elementer jord, vand, ild og luft også er repræsenteret, og som jeg bruger dagligt i mit arbejde.

Alt som har liv har også ånd og kraft, og derfor er ånd og kraft bindeleddet mellem alle livsformer,

mellem mennesker, træer, dyr, sten, vinde og vande, jord og himmel.

Jeg ved at intet der sker er tilfældigt og at mit møde med den jordiske engel Dinah også lige var det,

jeg havde brug for til at finde min vej som zoneterapeut og healer. 

De sidste 20 år har været en fantastisk rejse ind i den alternative verden med magi og mirakler, skønne møder og behandlinger af mennesker på forskellig vis, og hvor jeg stadig kan få kuldegysninger og fyldes med ærefrygt for de selvhelbredende kræfter vi hver især har til rådighed til healing af krop og sjæl. En rejse der for mig på ingen måde er slut endnu. 

Jeg føler mig meget taknemmelig over denne rejse, som er med til at gøre mig til den jeg er og hvor jeg hver dag er jeg taknemmelig for de klienter jeg får lov til at samarbejde med.

I kærlighed

Grib dagen.  Hold den tæt ind til dig.
Mærk varmen fra den og sol dig i den.
Lad et lille fjollet smil kruse om din mund, ved bevidstheden om dit eget mod.
Nøgen er dagen givet til dig og ligeså vil den blive modtaget.
Slip nu dagen fri og grib den så igen.

Stavnsagergyden 5, Rønninge, 5550 Langeskov

 

2363 9260

 

 

Stavnsagergyden 5, Rønninge, 5550 Langeskov

 

2363 9260